Enrico Caruso (25/02/1873 - 02/08/1921)

"Du har ikke nogen stemme" - "Den er som guld på Tiberens bund ... ikke værd at grave efter", lød en kendt napolitansk sanglærers dom over Caruso's sangstemme i 1892.

Et årti senere blev Enrico Caruso's stemme fejret som "The Golden Voice of The Century." Retfærdigvis skal det dog siges, at Caruso i mellemtiden havde "fundet" sin stemme - til dels med hjælp fra førnævnte sanglærer, Maestro Guglielmo Vergine.

Hans internationale berømmelse startede, da han fik rollen som grev Loris Ipanov i premieren på Giordano's opera Fedora i 1898. I de følgende sæsoner sang han i St. Petersborg, Moskva, Buenos Aires, Milano, Monte Carlo og London. - Arturo Toscanini, som var dirigent i Caruso's debut i 1898 (Puccini's La Bohéme) på det berømte Teatro alla Scala i Milano sagde herom: "Hvis denne napolitaner bliver ved at synge sådan, vil hele verden komme til at lytte til ham." Og det skulle vise sig ikke at være tomme løfter...

Den 11. april 1902 slentrede Caruso ind på Grand Hotel i Milano og op på et hotelværelse, hvor der til det nye medie, grammofonen, blev optaget 10 arier med ham. Caruso sang ind i en tragt... og fik 100 engelske pund for ulejligheden.

Udgivelsen faldt sammen med Caruso's debut i Covent Garden i London. Pladerne blev revet væk, og Caruso gjorde sit indtog i folks dagligstuer og borgerskabets saloner.

Hjemmesiden er en post mortem tribut til denne gudbenådede sanger, som med sin stemme, fantastiske indfølingsevne og karismatiske udstråling mere end nogen anden bidrog til at gøre opera og bel canto til hvermandseje.